Først en trøst: idé-tørken rammer stort set alle nisseforældre — typisk omkring den 10. december, når de første ugers kreative overskud er brugt, og der stadig er to uger til juleaften. Det er ikke et tegn på, at I fejler. Det er et tegn på, at december er lang.
Her er nødplanen, når fantasien slipper op:
- Sænk barren: en omvendt sok ER et drilleri. Børn dømmer ikke produktionsværdi
- Genbrug typerne, ikke numrene: har nissen tegnet på bananer, kan han tegne på æg i næste uge
- Lad nissen "hvile": et brev, hvor nissen har haft en stille dag, er helt legitimt — nisser er også trætte
- Spørg børnene (uden at afsløre noget): "Hvad tror I, nissen finder på i nat?" — de leverer ofte idéerne selv
- Hav en nødskuffe: mel, tape, tusch og en rulle toiletpapir dækker 80 % af alle drillerier
Den strukturelle løsning er dog at flytte byrden væk fra jer selv: Det er historien — ikke drillerierne — der skal bære december. Med færdigskrevne, personlige nissebreve har nissen noget nyt at fortælle hver eneste dag, uanset om der har været en drillestreg eller ej. Brevene driver fortællingen fremad, og drillerierne bliver krydderi i stedet for hovedret.
Vælger I samtidig et realistisk drilleniveau ved bestillingen — fx to gange om ugen frem for hver dag — er "manglende idéer" pludselig aldrig mere end én lille streg væk. Otte gode drillerier på en måned er rigeligt til at holde magien flyvende.
Og husk endelig: børnenes yndlingsdel er sjældent det spektakulære nummer. Det er de fem minutter hver morgen, hvor brevet læses højt. Dén del kræver ingen idéer — kun en printer.